Hvem er Thorøe & Jacobsen?

Spørgsmålene kan være mange, derfor har vi lavet denne ‘om os-side’, hvor du kan læse om, hvem der står bag Thorøe & Jacobsen. Hvis der er andet du gerne vil vide, er du velkommen til at spørge os.

Rasmus Jacobsen

portræt af rasmus jacobsen
Medindehaver, juridisk rådgiver, stud.cand.jur

Rasmus er 30 år og er under uddannelse på den juridiske kandidatuddannelse, han brænder for at yde juridisk rådgivning og udførelse af ophavsretlige sager. 

Rasmus og Thomas læser sammen på Syddansk Universitet i Odense.

Thomas Hjuler Thorøe

portræt af thomas hjuler thorøe
Medindehaver, juridisk rådgiver, stud.cand.jur

Thomas er 28 år og er på nuværende tidspunkt i gang med at læse en kandidat i jura på Syddansk universitet. Han er tidligere uddannet kok, men har senere besluttet sig for at forfølge juraen. 

Han brænder for at arbejde juridisk og har derfor startet Thorøe & Jacobsen sammen med studiekammeraten Rasmus.

Er I advokater?

Mange har en forventning om at, hvis man skal have lavet juridisk arbejde, skal man have en advokat til det. Dette var dog også i høj grad korrekt frem til 2006, hvor Folketinget vedtog ”Lov om juridisk rådgivning”, som gjorde det muligt for andre end advokater at markedsføre juridisk rådgivning.

Dette har visse fordele, da folk som os ved Thorøe & Jacobsen, som brænder for at rådgive og hjælpe med at svare på de juridiske spørgsmål, kan få lov til at arbejde med det, vi brænder for. Samtidig har det stor betydning for prisen, da advokater traditionelt set vil tage en væsentlig højere pris, for det samme arbejde. 

Vi er to jurastuderende, som derfor har besluttet os for, at benytte denne mulighed for at udøve juridisk rådgivning sideløbende med, at vi færdiggør vores studie. Hermed kan vi forhåbentlig være med til at gøre op med fordommene om, at juridisk rådgivning skal være tørt, besværligt og ikke mindst dyr.

Læs mere på siden “hvorfor os?”

Thomas og Rasmus læner sig op ad skranke

Rådgivningen

Ovennævnte lov om juridisk rådgivning stiller en række krav til den juridiske rådgivning til forbrugere. Først og fremmest skal vi hos Thorøe & Jacobsen udvise god skik for juridisk rådgivning. Dette betyder bla. at vi skal være grundige, samvittighedsfulde og tilstrækkeligt hurtige i vores hverv.

Herudover skal aftaler om juridisk rådgivning udarbejdes skriftligt. Dette betyder at vi sender en aftale ud i forbindelse med udarbejdelsen af din ordre. Denne rådgivningsaftale skal bl.a. indeholde en beskrivelse af vores uddannelsesmæssige baggrund, prisen for ydelsen m.m. 

Det er din sikkerhed!

 

Som allerede nævnt er du mere end velkommen til kontakte os!

Find os!

Thorøe & Jacobsen IVS

Bygmestervej 5

5750 Ringe

CVR: 40389024


Tlf.: 71 74 74 50


Sydbank

Reg.nr. 6845

Kontonr. 0002271403

Set gennem persienner Thorøe & Jacobsen arbejder